Omlægning af landbrugsjord til sol- og vindenergi samt klimaplaner og naturgenopretning
I Esbjerg Kommune spiller vi en helt central rolle i arbejdet med at indfri de nationale målsætninger om at blive CO₂-neutrale. Danmark har sat kurs mod, at elforsyningen skal være 100 % baseret på vedvarende energi i 2030 – og det er et mål, vi som kommune naturligvis skal bidrage til. Men den grønne omstilling skal ske med lokal opbakning og i tæt samarbejde med borgerne.
Personligt er jeg ikke tilhænger af kæmpe anlæg med solceller, der dækker store arealer af god landbrugsjord. Derfor er det afgørende, at der er lokal forståelse og accept, før sådanne projekter gennemføres. Det er allerede et krav i dag, at der skal være opbakning fra lokalsamfundet, før der gives tilladelser – og det er et princip, jeg ikke mener, vi må gå på kompromis med.
Jeg bakker helhjertet op om den grønne omstilling, men den skal gennemføres med omtanke, så vi bevarer balancen mellem energi, natur og erhverv. Landbruget er en af vores vigtigste erhverv og en hjørnesten i den grønne omstilling.
I Esbjerg Kommune står vi nu foran at skulle omlægge særdeles store arealer til natur, skov og klimaformål. Vi skal blandt andet være en del af Danmarkshistoriens største klima-lavbundsprojekt øst for Ribe, som omfatter hele 2.700 hektar, der bliver udtaget fra landbrugsdrift. Derudover forventes omkring 600 hektar ved Kongeåen at blive udtaget, og Naturstyrelsen varsler endnu et projekt langs Ribe Vesterå på op til 690 hektar. Hertil kommer planer om ny skovrejsning på 1.000 hektar – og yderligere 1.000-1.500 hektar foreslået til etablering af VE-anlæg som solceller og vindmøller.
Alt for meget god landbrugsjord bliver dermed taget ud af drift, og det bekymrer mig for fremtidens arbejdspladser og fødevareproduktion. Vi skal værne om dansk landbrug – både her i Esbjerg Kommune og i resten af landet.
Et vigtigt faktum er, at én moderne vindmølle producerer lige så meget strøm som 37 hektar solceller. Det viser, hvor vigtigt det er, at vi planlægger energiprojekter med omtanke og vælger de løsninger, der giver mest energi for mindst muligt areal.
Samtidig er det vigtigt at understrege, at flere havvindmøller ikke fritager kommunerne for ansvaret for at bidrage til den grønne omstilling på land. Vi skal fortsat investere i landbaserede energianlæg, udvikle lokale energifællesskaber og tænke grøn energi ind i byudvikling, industri og landbrug.
Jeg mener, at landbruget skal ses som en del af løsningen – ikke problemet, når vi udvikler klima- og miljøpolitikken. Den grønne omstilling kan kun lykkes, hvis vi tager borgerne og erhvervet med på rejsen.
