Der er brug for os alle.

Jeg mener, at alle, der kan og vil arbejde, skal have muligheden for det – alle kan og skal bidrage såfremt den enkelte har evnen til det.
Det kræver en indsats, der tager udgangspunkt i det enkelte menneske, ikke i systemet. For dem, der kan selv, skal der være mere frihed til at vælge den vej, der bringer dem tættere på arbejdsmarkedet.

Enhver, der kan forsørge sig selv, skal selvfølgelig gøre det – men vi har som samfund også et ansvar for dem, der ikke kan klare sig selv.
Den hjælp, vi giver, skal være den rigtige hjælp – med respekt for menneskers værdighed og integritet. Samtidig skal indsatsen give folk mod og motivation til at komme videre.

Jeg ønsker en beskæftigelsesindsats, der er mindre præget af bureaukrati og mere fokuseret på det, der virker for den enkelte.
Social tryghed handler ikke kun om økonomi – det handler også om at være en del af et fællesskab, på arbejdspladsen, i foreningslivet eller i lokalsamfundet.

Ingen skal opgives eller parkeres på passiv forsørgelse.
Jeg tror på, at uddannelse og arbejde er de vigtigste nøgler til at bryde den sociale arv og skabe nye muligheder.

De frivillige foreninger og organisationer gør et kæmpe stykke arbejde.
Deres erfaring og nærvær gør dem ofte bedre rustet til at hjælpe mennesker i svære situationer, og derfor skal vi give flere mulighed for at udføre frivilligt arbejde – også selvom de modtager dagpenge eller anden ydelse.

Mit håb er at vi får skabt en kommune, hvor alle har mulighed for at bidrage og deltage, og hvor vi kombinerer frihed med ansvar – fordi det skaber både tryghed, stolthed og sammenhængskraft.